Forfatterprofil: det bør du overveje, før du opretter din profil

Før du opretter noget som helst, er det værd at sætte sig med en kop kaffe og spørge, hvad du egentlig vil med en profilside. Nogle skriver for sig selv og vil blot have deres indlæg samlet ét sted, så de kan bladre tilbage i en travl uge. Andre vil gerne have faste læsere, der kommer igen, fordi de kan lide tonen i det, du skriver. Begge dele er fine grunde, men de fører til forskellige valg.

En forfatterprofil hos os er ikke et visitkort i traditionel forstand. Den samler dine indlæg, din by og de kategorier, du holder mest af, så en læser hurtigt kan mærke, hvem der skriver. Det gør den nærmest en slags stille præsentation, hvor dine tekster gør det meste af arbejdet.

Skriv gerne grunden ned med to eller tre ord. Hvis du ikke kan finde dem, har du måske ikke brug for en profil endnu, og så er det helt i orden at skrive enkeltstående indlæg et stykke tid først.

• Vil du bare have dine egne indlæg samlet?
• Vil du bygge en lille kreds af faste læsere?
• Skriver du mest for dig selv eller for andre?

På profilsiden står din by som en del af præsentationen, og det er netop den, der giver læsere fornemmelsen af at høre en stemme fra et bestemt sted. En morgen i Svendborg lyder anderledes end en morgen i en forstad til København, og det er den forskel, mange kommer efter. Overvej derfor, om du vil skrive byen, du bor i, eller byen, du færdes i dagligt, hvis de ikke er den samme.

Det er også her, du bør tænke over grænsen for det private. Du behøver ikke fortælle, hvilken vej du bor på, eller hvad dine børn hedder, for at fortælle ægte om hverdagen. Mange finder ud af, at en lidt løs ramme virker bedst: en by, en stemning og et par små detaljer, der er til at genkende.

Tag dig tid til at beslutte, hvad der skal stå frem og hvad der bliver hos dig. Du kan altid ændre det senere, men det er rarest at starte med en grænse, du er tryg ved.

• Hvilken by skal stå på siden?
• Hvilke detaljer vil du holde for dig selv?
• Skal navnet være dit eget eller et kaldenavn?

Profilsiden viser dine yndlingskategorier, og de siger mere om dig, end man først tror. Hvis du skriver mest om morgenen, før de andre i huset vågner, så fortæller det noget om dit liv. Hvis du hellere skriver om weekender og små glæder, får en læser et helt andet indtryk. Kategorierne er en slags overskrift over dine indlæg.

Prøv at kigge på det, du allerede har skrevet, og se hvor dine tekster ligger. Mange opdager, at de skriver mere om vejen til arbejde, end de selv havde regnet med. Det kan være en god anledning til at lade profilen afspejle virkeligheden i stedet for et ideal.

Du behøver ikke vælge mange. To eller tre kategorier giver en tydelig retning, mens en lang liste kan virke utydelig. Husk, at kategorierne kan justeres, når dit skrivende liv ændrer sig, så de behøver ikke være endelige.

• Hvilke kategorier bruger du allerede mest?
• Passer dit valg til det, du faktisk skriver?
• Vil du have to eller tre i front?

En profil bliver ofte læst først, før et enkelt indlæg åbnes. Derfor er det klogt at tænke over, hvilken tone der møder læseren. Vi arbejder med en rolig og nær stemme på hele siden, og det glæder os, når forfattere finder deres egen version af det. Du behøver ikke skrive kunstfærdigt; korte, ærlige sætninger fungerer ofte bedst.

Overvej også, hvordan du vil præsentere dig selv i et par linjer. Nogle skriver om det, de holder af i hverdagen, andre om det, de gerne vil blive bedre til at lægge mærke til. En kort præsentation, der lyder som dig, er langt mere indbydende end en lang opremsning af alt, du har lavet.

Læs den højt for dig selv, når den er færdig. Hvis den lyder, som du ville tale til en nabo over hækken, er du et godt sted. Hvis den lyder som en ansøgning, så skriv den om.

• Lyder præsentationen som dig?
• Er den kort nok til at blive læst til ende?
• Fortæller den noget, du vil stå ved?

Profilen samler dine indlæg i rækkefølge, så rytmen i dit skrivende liv bliver synlig. Skriver du hver dag i en periode og så ikke i tre uger, ser en læser det. Det er ikke et problem, men det er godt at vide, før du begynder, og at tænke over, hvilket tempo der passer til din uge.

Hvis du bruger fotografier, så overvej, om de skal følge dine tekster eller stå for sig. Et enkelt billede fra vinduet en grå morgen kan sige lige så meget som flere afsnit. Vælg billeder, du selv har taget, og som du er glad for at se igen om et halvt år.

Tænk i små, realistiske skridt. Et indlæg om ugen, der bliver skrevet, er bedre end et løfte om et daglig indlæg, der opgives efter to dage. Din profil skal være et sted, du glæder dig til at vende tilbage til.

• Hvor ofte kan du realistisk skrive?
• Skal billeder følge teksten eller stå alene?
• Er det tempo, du kan holde i en travl måned?

Når du har været de andre punkter igennem, mangler kun en rolig sidste gennemgang. Se på din by, dine kategorier, din præsentation og den rytme, du forestiller dig. Passer de sammen, så de tegner ét billede af dig? Hvis ikke, er det som regel én enkelt ting, der skurrer, og den er let at finde.

Tænk også på, hvem du forestiller dig som læser. En ven, en fremmed i en anden landsdel eller dig selv om fem år? Svaret ændrer sjældent noget dramatisk, men det hjælper dig med at beslutte, hvad der skal stå øverst.

Og husk, at en profil ikke er en forpligtelse for livet. Den er et sted at samle det, du skriver, og den må gerne vokse langsomt. Du har lov til at begynde småt og lade den blive til det, den skal være.

• Passer by, kategorier og præsentation sammen?
• Ved du, hvem du helst skriver til?
• Er du tryg ved det, du lægger frem?